Historien

Det hele startede i 1997 hvor Tømrer- og snedkerfirmaet Jan Myrthue blev etableret i Hjarbæk.

I 2006 blev virksomheden omdannet til et aktieselskab og i 2007 opkøbte Jan Myrthue den hæderkronede tømrer- og snedkervirksomhed, Hansen & Nielsen, som oprindeligt blev grundlagt i Viborg i 1947.

Siden har Jan Myrthue A/S overtaget Viborg Gulvservice og alle aktiviteter er nu blevet samlet på én og samme adresse, nemlig Gyldenrisvej 7 i Viborg.

I dag hedder tømrerfirmaet: Myrthue A/S, hvor målet er at være en stærk spiller i byggebranchen og en virksomhed, der kan levere en meget bred vifte af håndværksmæssige kvalitetsløsninger til kunder inden for privat, erhverv og offentligt byggeri.

Profil

Myrthue A/S løser i dag alle opgaver fra mindre renoveringer til store fag- og totalentrepriser over hele Jylland. Vi sætter altid det stærkeste hold – uanset opgavens art og størrelse.

Myrthue A/S har mange års erfaring i løsning af alle typer af byggeopgaver inden for tømrerarbejde, snedkeri, gulvlægning og isolering. Med 30 faste medarbejdere og 20 biler er vi gearet til at udføre alt fra mindre udbedringer i privatboliger, over nybyggerier til de store offentlige opgaver. Store fagentrepriser og totalentrepriser løser vi ofte i samarbejde med vores solide netværk af kompetente samarbejdspartnere.

Gennem satsningen på kvalitetshåndværk til konkurrencedygtige priser har vi udviklet os til en stærk medspiller i byggebranchen og en virksomhed, der altid lever op til forventningerne og leverer som aftalt.

Jan Myrthue
Indehaver

Kontakt os i dag

Vil du vide mere?

Finder du ikke nok informationer om din ønskede opgave her på vores hjemmeside, er du altid meget velkommen til at kontakte os til en uforpligtende snak og eventuelt et tilbud på opgaven.

Ring til os på telefon +45 86 61 30 26 eller send en mail til info@myrthue.dk. Vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.

+45 86 61 30 26
info@myrthue.dk